Nyt kuld af fodboldglade børn

Nye U5'ere i B1903 med fuld fart frem over stepperne
Lørdag den 15. august afholdte B1903 åbent hus for alle piger og drenge fra 2016, der havde lyst til at prøve at spille i en fodboldklub.
En super vellykket dag, anført af børneleder Thomas Brando, hvor 23 piger og drenge dukkede op til en sjov dag, mens forældrene hyggede sig i det gode vejr. Dagen blev afsluttet med juice og B1903-kampråb.
U5 (2016) spiller hver lørdag kl. 09.00. Har man en pige eller dreng, der er født i 2016, som måske har en rumlende fodbold i maven, der skal ud, så kontakt B1903's børneleder, Thomas Brando på thomas.brando@b1903.dk . Håber at se jer.