Menu

Tidligere træner og spiller i B1903 er død

image Hamed Radi sidder i midten på nederste linje
08. maj 2026 kl. 14:34

Det er med sorg, vi erfarer, at vores tidligere spiller og træner Hamed Radi er afgået ved døden.

Hamed Radi spillede enkelte kampe i 1970-erne, som billedet fra Frederiksberg Stadion er fra. Han var samtidig træner gennem mange år, hvor han blandt andet trænede sin søns Yousifs hold. Hamed var også altid klar, hvis der manglede en træner på et hold.

Allan Michaelsen (tidligere landsholdsspiller og sportschef i B1903) og jeg blev inviteret på en irakisk restaurant, da vi skulle fejre, at han havde bestået en træner eksamen.

Radi havde tidligere spillet på højt niveau i Irak, inden han kom til Danmark og ville meget gerne have Allan og jeg til Irak for at være trænere. Vi afslog dog begge.

De sidste mange år var Radi tit at finde på Nørrebros baner, hvor han næsten altid gik rundt i sit B 1903 tøj, og også på Facebook var han tit afbildet i sit B1903 trænertøj, for B1903 lå hans hjerte meget nært.

Radi efterlader sig en hustru, to børn og en stor venneskare både i Danmark og i Irak.

Æret være Radis minde.

Keld Kristensen

Sportschef B1903 og ven med Radi.

 

Luk