Ny træner til U17-1
Ny U17-1 cheftræner med A-licens på plads i B1903
B1903 har pr.dags dato ansat Michael Smith, der har DBU A-licens, som ny cheftræner for U17-1, efter den daværende træner Ernst Berenthz valgte at stoppe i sidste uge.
B1903's Sportschef Mads Agner Veng ser frem til samarbejdet med Michael Smith: "Det er en fornøjelse at kunne byde Michael Smith velkommen i klubben, og jeg er sikker på, at det bliver en gevinst for alle parter"
Michael Smith har mere end 20 års trænererfaring bag sig. Senest har Michael været i Skjold Birkerød som U19- og U17-divisionstræner. Tidligere har Michael stået i spidsen for U17 i Vanløse IF og U15 i B1908. B1903's U17-1 starter træningen op med den nye træner mandag den 8. februar.
I tilfælde af spørgsmål bedes de rettes til Sportschef Mads Agner Veng på mav@b1903.dk
