Vil du starte i B1903?
Hvis du ønsker at starte i B1903, så skal du i første omgang skrive til b1903@b1903.dk, hvis du er børne/ungdomspiller grundet ventelister på mange årgange. Hvis du er senior-spiller og har en aftale med et hold at starte op, så kan du bare gå direkte til indmeldelse.
Her skriver du dit/dit barns navn og fødselsår, og så vender B1903 tilbage. Hvis du/barnet har familie, der i forvejen er i B1903, så bedes dette også anføres, samt hvilken klub du har spillet i før, hvis du har spillet i klub før. Såfremt det er en årgang, hvor der ikke er venteliste, så vil du blive sat i kontakt med den relevante træner med henblik på at komme og træne med og se, om B1903 er noget for en. Såfremt du/dit barn er født i et år, hvor vi har venteliste, så vil du/dit barn få tilbuddet om at komme på venteliste og blive bedt om at svare på nogle opfølgende spørgsmål.
Både piger og drenge
B1903 har drengehold på alle årgange. B1903 har har pigehold til alle årgange, bortset fra 2012. På U3-U5 spiller de mix, men fra U6 deler vi op i drenge og piger. Dog har vi enkelte piger, der spiller på drengehold.
På nogle årgange er der venteliste. Læs nærmere.
I øjeblikket har vi desværre ventelister på årgangene 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011 på drengeholdene. På pigeholdene har vi p.t ikke nogen venteliste.
Grunden til at vi har været nødsaget til at indføre ventelister, at vi de sidste år har haft meget stor vækst, og vi gerne vil have at vores banekapacitet og trænernormeringer kan bære det antal medlemmer, vi er i klubben, så både de nuværende og de nye medlemmer får en god oplevelse af at være i B1903.
Står man allerede på ventelisten, så vil man blive kontaktet af B1903, når der er kommet plads til ens barn.
B1903 har lavet en aftale med en række naboklubber om at henvise til deres klubber, hvor der er plads, hvis vi kan se, at der vil være lang tid på den årgang i B1903, før at vi ville kunne tilbyde plads. Henvender man sig på en årgang med lang venteliste og man ikke har søskende i klubben i forvejen, så vil man blive anbefalet at kontakte en af disse klubber i stedet.
Har man nær familie , fx søskende eller forældre i klubben i forvejen, eller har man været medlem af B1903 tidligere, så vil man blive prioriteret på ventelisten.
Man kan læse nærmere om medlemskab og kontingenter under fanebladet "medlemskab". Det er også her, man melder sig ind (under "indmeldelse"), når man har fået bekræftet, at der er plads til en.
Kontakt-mailen til ventelisten er b1903@b1903.dk .